Sådan vælger du en webdesigner, der ikke fucker dit salg op

Der er pæne hjemmesider. Og så er der hjemmesider, der sælger. Gæt lige, hvilken en du har brug for?

(Spoiler: Det er ikke den med den beige farvepalet og “Playfair Display”, som alle andre også bruger).

Så lad os være ærlige. Hvis du er ved at hyre en webdesigner og ikke stiller spørgsmål om konvertering, kunderejse og salgsstrategi – så er du i gang med at smide penge ud af vinduet.

Her er hvad du rent faktisk skal kigge efter, hvis du vil have en hjemmeside, der arbejder for dig, mens du chiller i sommerhus eller henter børn.

“Flot” er ikke en strategi – salg er

Jo jo, vi elsker pænt. Men pænt alene flytter ikke noget som helst. En pæn hjemmeside uden strategi svarer til en butik med lækre varer og ingen personale. Ingen ved, hvad de skal gøre, og de fleste går bare igen.

Din hjemmeside skal have et klart formål: At sælge.

Det betyder, at din designer skal forstå konverteringsoptimering, kunderejser, psykologiske triggers og alt det andet, der får folk til at klikke på den famøse “book nu”-knap.

Spørg dig selv: Har de stillet spørgsmål til dine visioner og forretningsmål – eller bare om din smag i farver?

Tjek deres egen hjemmeside. Virker den?

Du kan spotte meget bare ved at se på deres egen side. Føles den strategisk opbygget? Er det tydeligt, hvad de sælger? Er der relevante call to actions og testimonials med konkrete resultater? Eller ligner det noget, der bare følger de seneste trends?

Hvis du selv sidder tilbage med en følelse af forvirring eller skal lede efter vigtige oplysninger, guess what – sådan kommer dine kunder også til at have det på din hjemmeside. Og det er en direkte konverteringskiller!

Så nej, det handler ikke bare om, at “du kan lide deres stil”. Det handler om, om deres stil sælger.

De skal forstå din forretning – ikke bare din yndlingsfarve

Største red flag (udover bindingsperioder og dyre “service”løsninger): en designer, der bare beder dig om at sende et billede af noget, du synes er pænt og derefter siger “Fint. Jeg går i gang”.

Det, du har brug for, er en strategisk sparringspartner, der stiller de rigtige spørgsmål og udfordrer dig på dine blinde vinkler.

En der spørger:

  • Hvem er dine drømmekunder – og hvordan får vi dem til at blive hængende?
  • Hvad vil du gerne have folk til at gøre på siden?
  • Hvad er dine mål for din virksomhed? Om 1 år? Om 5?

Og ja, de må også gerne sige: “Din idé er interessant, men den kommer ikke til at sælge – skal vi prøve det her i stedet?”

Du har ikke tid til en designer, der bare siger “ja” til alt

Du har brug for én, der tør være uenig. Én der ikke designer for at please dit ego, men for at booste dit salg.

Det betyder også, at du skal være klar på at blive udfordret. At få rykket ved dine egne idéer. Måske har du brug for færre sider. En anden struktur. En tydeligere CTA.

Og ja – måske skal du droppe den video af dig selv på blomstereng og i stedet skrive en tekst, der taler direkte ind i dine kunders behov.

En god designer samarbejder. En dårlig designer laver bare det, du beder om – uanset om det er effektivt eller ej.

En billig løsning kan koste dig dyrt

“Men min veninde kender en, der laver det til 4.000 kroner.”

Sure. Og det får du så også en 4.000-kroners løsning ud af. En pæn side, der ikke har en strategi, ikke konverterer, og som du skal lave om om et år, når du har opdaget, at den ikke virker.

En salgsoptimeret hjemmeside er ikke en udgift – det er en investering. Hvis du får flere kunder, fordi din side er bygget strategisk op, så tjener den sig selv hjem. Og mere til.

Så spørg dig selv: Vil du have en side, der pynter – eller en, der performer?

Bottom line? Din hjemmeside skal ikke bare se godt ud. Den skal sælge!

Det er dét, du betaler for. Ikke bare “en hjemmeside”. Du betaler for et værktøj, der skal gøre dit liv nemmere, din kunderejse skarpere og dine resultater bedre.

👉 Hvis du er klar til at gå fra pæn til profitabel – så lad os snakke.
Book en afklarende samtale her, og lad os finde ud af, om jeg er den, der skal redde dit salg fra at dø langsomt i en flot font.

Se hvordan jeg har hjulpet andre virksomheder med at skabe hjemmesider, der skaber resultater:

Klar til at starte dit projekt?

Book en uforpligtende samtale her👇