FAQ

Her får du svar på nogle af de mest gængse spørgsmål, som kan dukke op, når du overvejer at få  lavet ny hjemmeside eller få ekstern hjælp til branding og markedsføring.

Mangler dit spørgsmål på listen, så skriv endelig til kontakt@stromstudio.dk, så får du svar via mail.

Webdesign

Hvad koster det at få lavet en hjemmeside eller webshop?

Prisen på en hjemmeside eller webshop kan deles op i to:  faste udgifter og engangsudgifter

De faste udgifter går fx til:

  • Hosting og webhotel – ca 400 kr om året
  • Udgifter til system – ca 300 kr om året pr side.

Har du brug for særlig funktionalitet, kan der indimellem være yderligere udgifter, men det vil typisk ligge på 100-300 kr om året.

Engangsudgiften dækker selve opsætningen og designet af siden. Her er det altid svært at give en fast pris, fordi der kan være særlig funktionalitet eller ønsker til designet, som tager mere eller mindre tid. Derfor giver jeg som regel et skræddersyet tilbud, som tager alle dine behov og ønsker til siden i betragtning.

Hvad følger med, når jeg køber hjemmeside eller webshop hos Ström Studio?

Jeg tager altid udgangspunkt i dine specifikke behov til hjemmeside eller webshop, men som standart får du altid følgende med:

  • Fuldt responsivt design (tablet, mobil + desktop)
  • Salgsoptimering af siden med call to action m.m.
  • Basis SEO-opsætning
  • Opsætning af kontaktformular
  • Opsætning af standart cookiemeddelelse
  • Opsætning og evt videresendelse af emailadresser
  • Linkintegration med sociale medier
  • Undervisning i at redigere din ny hjemmeside eller webshop samt mulighed for at efterspørge skræddersyede videoguides
  • Mulighed for fremtidig rabat på timer, hvis du fx vil have hjælp til markedsføring eller til at bygge videre på hjemmesiden.
Kan jeg selv redigere siden efterfølgende?

Ja det kan du tro! Det er en af mine absolutte mærkesager, at klæde dig godt på til at kunne redigere og vedligeholde din hjemmeside selv!

Derfor får du altid 90 minutters undervisning, som indeholder en grundintroduktion samt 2-4 valgfrie temaer, med fokus på præcis det, du har brug for at vide for at kunne arbejde videre.

Derudover får to 2 valgfrie videoguides, hvor jeg viser dig, hvordan du redigere konkrete ting på din side – du vælger selv, hvad videoerne skal indeholde.

Hvor lang tid tager det at lave en hjemmeside?

Det kommer helt an på, hvor hurtigt du godt kunne tænke dig den skal laves ☺️

Selve processen med at opsætte og designe siden kan gøres relativt hurtigt (ca et par uger), men det kræver at du selv er knivsskarp på at levere indhold til siden, besvare spørgsmål samt vende tilbage med feedback efter revision.

I min erfaring er det mest realistiske estimat ca. 1-2 måneder. Det giver nemlig plads til, at du kan samle indhold, skrive tekster og ikke mindst sove på det, hvis der er en rettelse el. lign du er i tvivl om. 

Er der nogen bindinger eller skjulte gebyrer?

Du kan lige tro nej!

Hvis der er noget, jeg er imod, så er det virksomheder, som tilbyder billige eller “gratis” hjemmesider, som ender med at være hundedyre pga skjulte gebyrer eller skjulte bindingsperioder. 

Derfor er det en hjertesag for mig at være gennemsigtig i alt fra prissætning til arbejdsprocesser, tidsplaner m.m

Jeg sørger så vidt muligt også altid for, at du selv ejer alle dine licencer og konti (fx til hosting og domæne eller forskellige plugins) og i de få tilfælde, jeg har været nødt til at lave andre løsninger, informerer jeg altid om dette på forhånd og tydeliggør forholdende, så man kan tage en informeret beslutning.

Hvordan foregår processen?

Processen er inddelt i fire forskellige trin og tilrettelagt sådan, at der er plads til refleksion og feedback undervejs.

Læs mere om processen nederst her på siden: 

Om processen

Hvad bygger du hjemmeside/webshop i?

WordPress!

Det er ultimativt det bedste og mest fleksible værktøj at bygge hjemmesider og webshops i!

Sammen med WordPress bruger jeg noget, der hedder en “visuel builder”, der er et system, som selve hjemmesidens design laves i. Den visuelle builder er intuitiv og let for dig at lære at kende, hvilket gør dig i stand til at kunne redigere og opdatere indholdet på din hjemmeside fremadrettet.

Til webshops bruger jeg enten Shopify eller en kombination af WordPress og Woocommerce.

Har du en service-ordning, hvor du står for at vedligeholde siden?

Ja det kan du tro.

Hvis du ikke selv har lyst til at stå for at opdatere plugins, lave rettelser m.m. så tilbyder jeg forskellige serviceordninger, hvor jeg står for den del, så du kan fokusere på det, du synes er sjovt.

Kontakt mig på kontakt@stromstudio.dk for at høre mulighederne.

Branding

Hvad følger med i en Brand Book?

Din brandbook indeholder +18 (men typisk over 20) sider med en fuld oversigt over dit brand herunder personaer, brand DNA og meget meget mere.

Din brand book indeholder desuden en komplet oversigt over din visuelle identitet og dit logo og er spækket med eksempler og stemningsfulde elementer, der illustrerer følelsen af netop dit brand.

Læs mere her

Kan jeg nøjes med en Lille Visuel Identitet?⁠

Den lille visuelle identitet er fin at starte ud på.

Den går ikke helt på samme måde i dybden med dit brand og du skal gøre selve forarbejdet selv, men selve resultatet tager dog stadig udgangspunkt i din målgruppe og ønsker for din virksomhed. og er dermed et fint udgangspunkt for dig, der gerne vil i gang på en budgetvenlig måde.

Sådan! Du er tilmeldt!

Jeg glæder mig til at dele de nyeste opdateringer om Elementor, konkrete tricks til konverteringsoptimering, nyttig viden om branding og meget mere.
– Vi mailes ved!

Indtil da vil jeg invitere dig til at connecte med mig Instagram eller LinkedIn eller gå på opdagelse på min Pinterest.

Test om dit brand står skarpt med

Den Ultimative Brand Tjekliste

Med ‘Den Ultimative Brand Tjekliste’ får du alt, du behøver for at sikre, at dit brand står skarpt, autentisk og efterlader præcis det indtryk, du ønsker.