5 tips til at finde dine signaturfarver

Signaturfarver er alfa og omega, når det kommer til at skabe et brand! 🎨

At have et tydeligt visuelt udtryk (med en farvepalette der appelerer til din målgruppe), gør dig nemlig mere synlig i markedet, så dine kunder både bemærker dig, men også husker dig bedre.⁠

Her får du 5 tips du kan bruge, når du skal vælge din farvepalette:⁠⁠

1. Vær bevidst om dit brands værdier⁠⁠

Hav en tydelig ide om dit brands værdier og personlighed inden du begynder at udvælge farverne. 

Har du et seriøst og klassisk brand duer skrigende pink sandsynligvis ikke. Er dit brand friskt og energifuld, så er gul måske din farve.

Vær bevidst om, hvad dit brand står for før du sammensætter din farvepalette. På den måde sikrer du, at dine farver tydeligt afspejler dit brands personlighed og hvad det står for!⁠⁠

2. Tænk målgruppen med⁠⁠

En klassisk blind vinkel som mange selvstændige har, når de skal udvælge deres signaturfarver er at vælge de farver, de selv godt kan lide.

Selvfølgelig skal dine signaturfarver være nogen, som du selv synes om og har lyst til at kigge på! Når alt kommer til alt, så er det jo din virksomhed, og du skal have lyst til at vise den frem.

Men prøv at tænke det som en tretrins-raket, hvor du har:

Naturen af det du sælger (der er fx stor forskel på, om du er en bank eller spirituel coach)
Det du selv godt kan lide
Det dine potentielle kunder godt kan lide. 

Forestil dig, hvilken type person der kunne være din typiske kunde. Hvad vil appellere til hende eller ham?⁠⁠ Hvilke farve ville trække personen ind og give dem en klar forståelse af, hvad du sælger.

Når du tænker målgruppen med, undgår du den blinde vinkel og skaber i stedet noget, som din målgruppe kan relatere til og forstå.⁠⁠

3. Tænk over farvepsykologi⁠⁠

Vær bevidst om, hvilke følelser og stemningen, der knytter sig til forskellige farver.

Hvis dit brand er super high end, duer en larmende netto-gul ikke rigtigt.⁠⁠ Derimod skal du nok over i en mørk lilla og/eller guldfarve.

Der findes et hav af artikler på nettet om farvepsykologi, som du kan konsultere, når du skal overveje, hvilke følelser du vil skabe med dit brand.

4. Hav flere nuancer⁠⁠

Når du har lagt dig fast på nogle overordnede farver, er det en god ide at supplere paletten med nogle farver, der er et par toner lysere og et par toner mørkere.

Det giver dig nemlig mere at arbejde med, når du fx skal lave hjemmeside, visitkort eller posts til sociale medier.⁠⁠

Lad os tage et eksempel:

Dine knapper på din hjemmeside har måske en af dine primære farver, men hvad med, når man holder musen ind over knappen. Her kan det være en god ide at have en af de øvrige farver i paletten, så brugeren får en fornemmelse af bevægelse og handling, når de holder musen over dine knapper.

5. Test test test!⁠⁠

Når du har udvalgt dine signaturfarver skal de stå deres prøve.

Måske viser de sig, at være for voldsomme til en hjemmeside eller for utydelige til et visitkort.

Vigtigheden af at teste kan ikke understreges nok!

Hvor surt ville det ikke være at stå med 2000 visitkort, hvor ingen kan se dit logo, fordi farverne ikke træder nok frem!⁠⁠

Skal du have designet en visuel identitet?

Se de forskellige muligheder jeg tilbyder til dig, der er selvstændig og gerne vil skabe et stærkt fundament for din virksomhed med branding.

Klar, parat, level up!

Book en uforpligtende samtale lige her 👇

Sådan! Du er tilmeldt!

Skal vi ikke også conntecte? 👇