Vidste du, at folk er mere loyale overfor et brand, der har styr på disse 4 ting i deres branding strategi. Her får du 4 ting, der får folk til at vælge dit brand igen og igen.
💰 Pris
Fald nu ikke ned af stolen, men… pris spiller en rolle!😱
Okay det vidste vi nok alle sammen i forvejen, men måske vidste du ikke, at prissætningen faktisk kan bruges aktivt som del af din brandingstrategi.
Forskellige prisniveauer signalerer nemlig forskellige ting og taler til forskellige målgrupper.
Inden du prissætter dine ydelser, bør du derfor være skarp på din målgruppe og de værdier du ønsker at udstråle som brand. Er dit brand eksempelvis luksuriøs (Rolex), kvalitetssikker (Levis) eller mere hverdagslig (IKEA) eller finurlig og legende (Søstrene Grene).
Dine værdier vil desuden være en vigtig del af arbejdet med at designe din visuelle identitet. Her kigger man nemlig på dit niveau af eksklusivitet og pris, som spiller en rolle for den farvepsykologi og grafiske stil, der danner grundlaget i dit visuelle udtryk.
👞 Kvalitet
Det siger næsten også sig selv, at kvalitet spiller en rolle for, hvor effektfuldt dit brand er.
Kvalitet handler i sidste ende om, hvor meget værdi man føler, man har fået ud af dit produkt eller din service
Når du tænker over, hvordan du bedst muligt signalerer kvalitet i forhold til din branding, så spørg først og fremmest dig selv: hvad er mine kunders forventninger, og hvordan møder jeg dem med mine produkter/services?
Når du har styr på dette, så sørg for, at din visuelle stil, grafiske udtryk og din kommunikation stemmer overens med disse forventninger. På den måde kan du nemlig aktivt være med til at skabe de rette forventninger, som du imødekommer med dit produkt eller din service – og det er netop det, der giver dine kunder en følelse af kvalitet.
🤩 Oplevelse
Oplevelsen dine kunder har med dit brand er altafgørende for, om de bliver hængende, kommer igen og anbefaler dig til andre.
Er de fx blev mødt af en venlig medarbejder, som er gået det ekstra skridtet længere for at yde en god service, er det helt sikkert noget, som har indflydelse på, om kunden vælger dig igen (ligesom den modsatte oplevelse typisk vil resultere i et vredt udbrud på Trustpilot🙄).
Derfor kan det være en god ide at tænke over, hvilken oplevelse du vil skabe for dine kunder, når du planlægger din branding-strategi. Når du har styr på dette, så husk at tænke det ind i al din kommunikation lige fra dine e-mails og telefonsamtaler til opslag på SoMe og copy på din hjemmeside.
Vil du fx gerne give indtryk af seriøsitet og troværdighed, kan det være, at du har en politik om aldrig at bruge emojis i din kommunikation.
Ønsker du omvendt at folk skal føle sig set og mødt, har du måske en regel om altid at tage dig godt tid til at besvare deres e-mails og at kvittere med en særlig varm hilsen i slutningen af mailen.
☕ Ensartethed:
At få samme oplevelse og kvalitet hver gang har stor betydning for, om kunderne vender tilbage.
Du har sikkert selv oplevet det hos en restaurant eller, når du har købt takeaway. Første gang er maden god, men næste gang er pomfritterne bløde, og de har glemt pickles i din burger.
Vi mennesker er vanedyr, og kan godt lide at vide, hvad vi kan forvente. Derfor er det vigtigt, at du, som brand, sikrer dig, at dine kunders forvetninger bliver mødt – hver eneste gang.
Overvej, hvordan du kan implementere nogle helt konkrete retninglinjer, som sikrer, at dine kunders forventninger altid bliver mødt.
Har du brug for en branding strategi?
Skab et stærkt fundament for din virksomhed med en brand strategi, hvor vi kortlægger alt fra personaer, Brand DNA m.m. til visuel identitet og logo.