Der er en almindelig misforståelse, at et brand dybest set kun er navnet på virksomheden og dets logo.
Selvom disse elementer bidrager til en virksomheds overordnede brand, er udtrykket “brand” faktisk meget mere omfattende end som så. Det involverer mange forskellige komponenter, som det er vigtigt at dykke ned i for at kunne udvikle et godt brand.
Følgende er de fire vigtigste komponenter jeg guider dig igennem, når jeg arbejder med branding:
1. Målgruppe (personaer) - hvem henvender du dig til helt konkret?
Dybdegående kendskab til målgruppen er det ultimative første skridt i en god brandstrategi!
Når du arbejder strategisk med at definere dine personaer, kan det ofte føre til aha-oplevelser. Du opdager måske uoverensstemmelser mellem din opfattelse af målgruppen og virkeligheden – eller helt nye muligheder, du ikke tidligere har overvejet.
Lad os tage et eksempel:
Du sælger luksusprodukter, men har bygget dit brand op omkring enkelhed og sparsomhed. Det giver en klar uoverensstemmelse med mellem din kundetype og din service.
Ved at arbejde strategisk med dine personaer, kan du justere både din kommunikation og dine produkter, så de i højere grad matcher målgruppens behov – og dermed skabe en stærkere forbindelse mellem dit brand og de rigtige kunder.
2. Konkurrenter og dit potentiale for at skille dig ud
Selvom det kan virke fuldstændig koldsvedsfremkaldende at kigge på konkurrenter, skal man ikke undervurdere hvor stor en værdi, de har, når man skal sætte rammerne for sin egen branding og markedsføring.
Den vigtigste grund til at kaste et grundigt blik på konkurrenternes branding er dog, at det giver dig et klart billede af, hvor dit eget brand har mulighed for at skille sig ud!
3. Brand DNA - hvad er din indre og dybdegående motivation for at lave det, du laver?
Brand DNA’et er her, hvor vi løfter dit brand op på et højere niveau og giver det et “højere formål”
Du har sandsynligvis startet din virksomhed af flere forskellige grunde. Måske delvist fordi du gerne ville have større uafhængighed og selv bestemme over din tid kombineret med, at du har en kæmpe passion for dét du laver.
Det er der bestemt ikke noget i vejen med! Faktisk er det en vigtig del af dit brands fortælling, MEN… den primære del af din brandfortælling bør være dit “større formål”, nemlig din virksomheds formål, mission, vision og værdier!
4. Brand Personlighed - hvad er dit brands fortælling og stemme?
Brands, som formår at aktivere følelserne, er typisk de mest succesfulde. Skinner dit brands personlighed igennem, bliver det lettere for din målgruppe at føle, forstå og relatere til din virksomheds værdier.
Når vi definerer din brandpersonlighed, får du en tydelig rettesnor for, hvordan du bedst udtrykker disse værdier, så du lettere kan tiltrække de rette kunder